Med alderen bliver tandbehandling ofte både mere omfattende og dyrere. Gamle fyldninger skal udskiftes, tandkødet trækker sig tilbage, og en mistet tand kan kræve en bro, en protese eller et implantat. Den offentlige sygesikring dækker ikke ret meget af regningen, men der findes flere andre ordninger, som kan supplere hinanden, hvis man kender reglerne for hver af dem.
Hvorfor tandlægeudgifterne ofte stiger med alderen
Tænder, der har været i brug i 60-70 år, har typisk været igennem mange reparationer. Store fyldninger fra yngre år svækker tanden, så den med tiden revner og skal have en krone i stedet for en ny fyldning. En krone er en større og dyrere behandling, og den er som hovedregel ikke omfattet af det offentlige tilskud.
Paradentose, også kaldet parodontitis, rammer især ældre. Sygdommen nedbryder det væv og den knogle, der holder tænderne fast. Den udvikler sig ofte langsomt og uden smerter, og derfor opdages den først, når tænderne begynder at løsne sig. Behandlingen består af grundig rensning af tandkødslommer og hyppigere kontrolbesøg, og flere besøg giver flere udgifter.
Mundtørhed er en tredje årsag, som mange ikke kender. Den skyldes ofte medicin, for eksempel mod forhøjet blodtryk, depression eller allergi. Spyt beskytter tænderne mod syre og bakterier, så mindre spyt øger risikoen for huller, især ved tandhalsene. Har man flere præparater på recepten, kan det derfor betale sig at spørge tandlægen om forebyggelse mod mundtørhed.
Tandtab kan også blive dyrt. Et implantat, en bro eller en protese er de løsninger, der koster mest, og de udløser sjældent offentligt tilskud. Mange udskyder behandlingen af økonomiske grunde, men et mindre problem, der får lov at vokse, ender ofte med at kræve en større og dyrere løsning.
Tilskud fra den offentlige sygesikring til tandbehandling
Alle voksne med gult sundhedskort får tilskud fra den offentlige sygesikring til en række grundlæggende tandbehandlinger hos en privatpraktiserende tandlæge. Tilskuddet trækkes direkte fra regningen, så man kun betaler sin egen andel. Det gælder blandt andet undersøgelse, tandrensning, fyldninger, rodbehandling, tandudtrækning og visse former for paradentosebehandling. Reglerne er beskrevet i borger.dk’s side om tandlæger.
Sygesikringen giver som hovedregel ikke tilskud til kroner, broer, implantater og proteser, altså netop de behandlinger, ældre oftest får brug for. Der findes særlige undtagelser, for eksempel tandtab efter visse sygdomme eller strålebehandling, men de kræver en konkret vurdering. For de fleste seniorer skal pengene til de større behandlinger derfor findes andre steder.
Helbredstillæg til folkepensionister
Folkepensionister og personer, der fik tilkendt førtidspension før 2003, kan søge helbredstillæg hos kommunen, hvis deres likvide formue ligger under en fastsat grænse. Tillægget dækker op til 85 procent af egenbetalingen for tandbehandling, der i forvejen giver offentligt tilskud. Det fremgår af borger.dk om helbredstillæg. Hvor stort tillægget bliver, afhænger af ens personlige tillægsprocent, som beregnes ud fra indkomsten.
Til tandproteser kan man søge udvidet helbredstillæg, og ansøgningen skal sendes til kommunen, inden protesen bestilles. Til udgifter, som hverken sygesikringen eller helbredstillægget dækker, for eksempel en krone, kan en pensionist søge kommunen om et personligt tillæg. Det gives kun, hvis de økonomiske forhold er særligt vanskelige, og kommunen vurderer hver ansøgning for sig. Søg derfor i god tid, før behandlingen går i gang.
Sygeforsikringen “danmark” som supplement til tandlægeregningen
Sygeforsikringen “danmark” er en forening, ikke et forsikringsselskab, og medlemmerne får tilskud til en del af den egenbetaling, der er tilbage efter sygesikringens tilskud. Tandbehandling er en af de poster, hvor medlemmer typisk kan få tilskud. Hvor meget man får, afhænger af den gruppe, man er medlem af. I de højeste grupper kan der også være tilskud til behandlinger uden offentligt tilskud, for eksempel kroner og proteser.
Mange tandlæger sender regningen direkte til “danmark”, så tilskuddet bliver trukket fra med det samme. Har man både helbredstillæg og medlemskab af “danmark”, regnes tilskuddene ud efter hinanden. Kommunen og foreningen dækker derfor hver deres del af den samme egenbetaling, og ingen af delene træder i stedet for den anden.
Tjek optagelsesreglerne, inden du melder dig ind sent i livet. Ved indmeldelse kan der være krav om helbredsoplysninger, begrænsninger på hvilke grupper man kan optages i, og en periode før tilskuddet til større behandlinger træder i kraft. En sygdom eller behandling, der allerede er kendt ved indmeldelsen, kan være undtaget.
Kommunal omsorgstandpleje for ældre, der ikke kan komme til tandlægen
Kommunen skal tilbyde omsorgstandpleje til borgere, der på grund af nedsat førlighed, vedvarende sygdom eller handicap kun med stort besvær kan bruge den almindelige tandlæge. Typisk gælder det beboere i plejebolig og hjemmeboende, der ikke selv kan komme ud af hjemmet. Behandlingen foregår ofte i plejeboligen, i hjemmet eller på en kommunal klinik med særligt udstyr.
Omsorgstandpleje omfatter både forebyggelse og behandling. Kommunen kan opkræve en årlig egenbetaling, men den er begrænset af et loft, der er fastsat ved lov, og det gør udgiften overskuelig for den enkelte. Tandplejen rådgiver også plejepersonalet om daglig mundhygiejne, så tandbørstningen bliver gjort ordentligt, når borgeren ikke selv kan klare den.
Man skal visiteres til ordningen. Det sker gennem kommunen, ofte efter henvendelse fra hjemmeplejen, plejehjemmet, den praktiserende læge eller de pårørende. Pårørende til en ældre, der er holdt op med at gå til tandlæge, kan med fordel spørge kommunen direkte, for ordningen bliver ikke altid tilbudt af sig selv.
Hvad en tandforsikring typisk dækker, og hvor den kommer til kort
En privat tandforsikring betaler en del af tandlægeregningen mod en fast præmie. Ifølge billigforsikring.dk adskiller tandforsikringen sig fra en ulykkesforsikring ved også at give tilskud, når tandproblemet skyldes caries, slid eller sygdom i tandkødet. En ulykkesforsikring dækker derimod kun tandskader efter et uheld. For en senior er forskellen vigtig, fordi de fleste problemer i den alder skyldes slid og paradentose og ikke et fald.
Forsikringerne er bygget op på forskellige måder. De fleste dækker en andel af regningen op til et årligt maksimum, og nogle har en dækning, der stiger for hvert år, man har været forsikret. Dækning til kroner, broer og implantater er ofte lavere i de første år eller kommer først efter en vis periode. Læs derfor dækningstabellen og ikke kun overskriften på produktet.
Disse forhold er typisk undtaget eller begrænset i tandforsikringer:
- Kendte skader: Huller, løse tænder eller planlagte behandlinger, som tandlægen allerede har noteret ved købet.
- Manglende tænder: Erstatning af tænder, der manglede, før forsikringen blev tegnet.
- Kosmetisk behandling: Tandblegning og andre rent æstetiske indgreb.
- Beløbsloft: Udgifter ud over forsikringens årlige maksimum.
De fem ordninger adskiller sig på hvem der kan få dem, hvad de dækker, og hvordan man får dem.
| Ordning | Hvem kan få den | Hvad den typisk dækker | Sådan får man den |
|---|---|---|---|
| Offentlig sygesikring | Alle med gult sundhedskort | Del af prisen på undersøgelse, rensning, fyldninger, rodbehandling og visse paradentosebehandlinger | Trækkes automatisk hos tandlægen |
| Helbredstillæg | Folkepensionister og førtidspensionister fra før 2003 med begrænset likvid formue | Op til 85 procent af egenbetalingen for behandlinger med offentligt tilskud, og via udvidet helbredstillæg også tandproteser | Ansøgning til kommunen |
| Sygeforsikringen “danmark” | Medlemmer efter optagelse | Del af egenbetalingen, i højere grupper også visse større behandlinger | Medlemskab, ofte direkte afregning via tandlægen |
| Omsorgstandpleje | Borgere, der ikke kan bruge almindelig tandlæge | Forebyggelse og behandling mod en begrænset årlig egenbetaling | Visitation via kommunen |
| Privat tandforsikring | Kunder inden for selskabets aldersgrænse | Andel af regningen op til et loft, ofte stigende over tid | Køb, ofte efter tandlægeundersøgelse |
Aldersgrænser og karenstid, når man tegner tandforsikring sent i livet
Mange tandforsikringer har en øvre aldersgrænse for at blive optaget som ny kunde. Grænsen varierer fra selskab til selskab, og nogle har slet ingen. Har man allerede en forsikring, kan man ofte beholde den efter grænsen, så det kan betale sig at overveje en tandforsikring, mens man stadig kan købe den.
Karenstid er den periode efter købet, hvor forsikringen endnu ikke dækker, eller kun dækker rutinebehandlinger. Den skal forhindre, at folk tegner en forsikring dagen før en stor og forudsigelig behandling. For større ydelser som kroner og implantater er karenstiden ofte længere end for almindelige undersøgelser.
For en senior betyder karenstid og stigende dækning tilsammen, at forsikringen først giver sin fulde værdi efter nogle år. En 70-årig, der allerede ved, at en bro skal laves inden for et år, får sjældent noget ud af en ny forsikring til netop den behandling. Den kan til gengæld give god mening som økonomisk sikkerhed for fremtidige, ukendte udgifter, hvis tænderne er i god stand ved købet.
Mange selskaber kræver en tandlægeundersøgelse eller en helbredserklæring ved købet. Svar præcist og fuldstændigt på spørgsmålene. Fortier man et kendt problem, kan selskabet senere afvise en skade eller i værste fald ophæve forsikringen.
Fejl der koster seniorer penge hos tandlægen
En almindelig fejl er at gå i gang med en større behandling uden først at søge kommunen. Udvidet helbredstillæg til en protese skal søges, før protesen bestilles, og et personligt tillæg bør også søges på forhånd. Bed derfor tandlægen om et skriftligt overslag, og send det til kommunen, inden behandlingen begynder.
Mange springer også de regelmæssige undersøgelser over, når tænderne ikke gør ondt. Paradentose og huller ved tandhalsene udvikler sig ofte uden smerter, og når de opdages sent, er behandlingen både større og dyrere. Kontrolbesøg og rensning giver tilskud fra sygesikringen og er den billigste måde at undgå kroner og implantater på.
En tredje fejl er at købe en tandforsikring for at få dækket en behandling, man allerede kender til. Kendte skader er næsten altid undtaget, og karenstiden udskyder dækningen yderligere. Sammenlign i stedet forsikringens samlede pris over flere år med den forventede egenbetaling, og husk at medregne helbredstillæg og “danmark”.
Endelig går mange glip af omsorgstandplejen, fordi hverken borgeren eller de pårørende kender ordningen. Er en ældre holdt op med at gå til tandlæge på grund af sygdom eller nedsat førlighed, så kontakt kommunen og spørg, om vedkommende kan visiteres til omsorgstandpleje.